Hver femte dyrlæge bliver ved kontroller taget i fejl. Fødevareministeren kræver, at dyrlægerne strammer op.
Alt for mange dyrlæger bryder loven. Det viser en ny opgørelse fra Fødevareministeriets medicinrejsehold. I 2008 fandt rejseholdet fejl i 21 procent af sine kontroller hos dyrlægerne.
- Der er utilfredsstillende, at hver femte af de kontrollerede dyrlæger ikke overholder reglerne. Det er selvfølgelig godt, at myndighedernes kontrol fanger dem, der overtræder reglerne. Men der er for mange brud på reglerne, og jeg vil nu tage kontakt til Dyrlægeforeningen for at høre, hvordan de har tænkt sig at medvirke til at få bragt antallet af overtrædelser ned, siger fødevareministeren i en skriftlig kommentar.
I 2007 var der fejl i 28 procent af medicinrejseholdets kontroller. Siden er antallet af kontroller med de praktiserende dyrlæger øget fra 40 til 200 om året.
Ifølge fødevareministeren går det den rigtige vej, men der er lang vej endnu, før tallene er tilfredsstillende.
Medicinrejseholdet blev oprettet i 2003 af Folketinget for at styrke kontrollen med landbrugets brug af medicin.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker