17.000 mennesker. Så mange flere danskere er gået på deltid i løbet af 2009, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. 690.000 danskere er i dag på deltid, hvilket svarer til godt hver fjerde af de arbejdende danskere. Stigningen skyldes ifølge lektor og ekspert i arbejdsmarkedsforhold ved Roskilde Universitet Henrik Lund, at danskerne føler sig mere pressede end tidligere.
- I og med at arbejdspresset er steget, er der også folk, der har brug for at koble ud. Vi har et arbejdsmarked, der bliver mere og mere performanceorienteret. Der er stigende krav til, at man skal være på. Hele tiden skal man måles, vejes og vurderes af sin arbejdsgiver, siger Henrik Lund til Dagbladenes Bureau.
Han mener også, deltiden er et udtryk for noget andet: At man i Danmark forsøger at skære, hvor der skæres kan.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kan ikke lide udviklingen og vil derfor gøre det "lukrativt" at være heltidsansat.
- Incitamentet til at arbejde skal være der, ellers kommer vi ikke styrket ind i fremtiden, siger ministeren til bureauet.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker