Når de danske butikker udsættes for røveri, må mere end hver fjerde gerningsmand vende om på hælen og flygte fra butikken uden penge på lommen.
Det viser en omfattende undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv.
- Vi tager det som et udtryk for, at butikkerne har stor fokus på deres sikkerhedsrutiner.
- Det lave udbytte afholder dog ikke gerningsmændene fra at begå røverier, hvilket kan undre, når man tænker på strafferammen, siger Torben E. Hoffmann Rosenstock, juridisk konsulent i Dansk Erhverv.
Efter et års systematiske registreringer af røverier og indbrud i forretninger over hele landet ved hjælp af portalen Crimestat står detailhandlen med et præcist billede af antallet af røverier, udbyttets størrelse, geografisk fordeling med mere.
- Målsætningen med Crimestat er gennem en kortlægning af de forbrydelser, forretningerne er udsat for, at styrke det forebyggende arbejde i samarbejde med politiet, siger Torben E. Hoffmann Rosenstock.
De indsamlede data fra Crimestats første leveår viser, at en fjerdedel af alle røverier og indbrud ikke bar nogen frugt.
I de fleste tilfælde er udbyttet på op til 5000 kroner, mens godt hver femte røver slipper af sted med mere end 10.000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde