Hver tredje dansker tjekker ikke sine feriepenge
Foto: Polfoto, arkivfoto
Polfoto, arkivfoto
De ældre er bedre til at holde øje med deres feriepenge. Mange snyder sig selv, lyder det fra Deloitte.
Selv om feriepenge luner om sommeren, er der mange danskere, der ikke tjekker, om de får de penge, de har krav på. Faktisk tjekker en tredjedel af danskerne sjældent eller aldrig, om feriepengene passer.
Det viser en undersøgelse, som Epinion har udført for Deloitte blandt 1007 repræsentativt udvalgte danskere.
Maria Bjerg Pedersen, der er leder af Deloittes Løn Service, mener, at mange snyder sig selv ved ikke at tjekke feriepengene.
- Der er absolut grund til at tjekke lønsedlen en ekstra gang, når feriepengene udbetales. Det er nemlig et udbredt problem, at virksomhederne kun udbetaler feriepenge af grundlønnen.
- Men faktisk har man også ret til feriepenge af eksempelvis tillæg, bonus og andre udbetalinger fra arbejdspladsen. Ofte kan der være mange penge at hente, hvis man sætter sig ned og regner efter, siger Maria Bjerg Pedersen.
Som dansker har man via Ferieloven krav på en procent i ferietillæg, hvis man har ret til ferie med løn. Nogle overenskomster giver dog ret til mere.
Har man ikke ferie med løn, optjener man feriegodtgørelse på et feriekort, som man selv skal anmode om at få udbetalt.
Det er de ældre, der er bedst til at tjekke, om feriepengene stemmer. 52 procent af danskerne over 60 år siger, at de har tjekket feriepengene inden for den sidste måned - mod kun 32 procent af danskerne under 40.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde