Hver tredje lollik får ingen ungdomsuddannelse

Regering og Folketinget vil have flere unge til at uddanne sig. Men det går den helt forkerte vej. Andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er faldet fra 83 til 80 pct. fra 2000 til 2006, viser ny analyse.

Især drenge fra provinsen og drenge med indvandrerbaggrund opnår aldrig at få en studenterhue eller en erhvervsfaglig uddannelse.

Nedgangen i uddannelse fremgår af en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet). Direktøren for rådet, økonom Lars Andersen, kalder nedgangen en skandale og mener, at vores fremtidige velfærd er på spil.

En dårligere uddannet arbejdsstyrke vil gøre det sværere for Danmark at klare sig i den globale konkurrence, påpeger han:
- Udviklingen med færre uddannede kan koste os dyrt i velstand. Det er jo netop takket være uddannelse, at vi hidtil har klaret globaliseringen med nedlæggelse af ufaglærte job så godt.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) ser nedgangen i uddannelse som en naturlig følge af højkonjunkturen, hvor unge har haft en kraftig tilskyndelse til at tage job i stedet for uddannelse. Uddannelsesgraden skal nok begynde at stige igen, mener han.
- Ikke for at bagatellisere nedgangen i uddannelse, men man skal holde sig for øje, at det er en konsekvens af højkonjunkturen. Når der kun er 1,6 procent arbejdsløshed, så bliver alle suget ud på arbejdsmarkedet, siger Bertel Haarder.

Problemerne med ingen uddannelse er geografisk skævt fordelt. Værst står det til på den københavnske vestegn og i yderområder.

Eksempelvis får 37 pct. af de unge i Brøndby og 34 pct. på Lolland ingen ungdomsuddannelse. Endvidere er piger mere tilbøjelige til at få sig en uddannelse end drenge.

Med det nuværende uddannelsesmønster vil hver anden mand med indvandrerbaggrund stå uden uddannelse, når han bliver 26 år, fremgår det af analysen fra AErådet. Blandt etniske danske mænd er andelen hver fjerde.
/ritzau/