Hvert femte fritidshus sælges på under tre måneder

Faldende priser og lav rente har gjort, at 20 procent af fritidshusene i dag bliver hurtigere solgt end før. Kun tre måneder når de at stå til salg, før de bliver solgt. I efteråret 2008 var tallet nede på 10 procent. Det fremgår af tal fra Boligsiden.dk.

Jørgen Danielsen fra Home i Væggerløse kan også lokalt genkende tendensen.
 
Der er kommet lidt mere gang i salget og der er kommet lidt flere købere frem efter at priserne er blevet reguleret, konstaterer han til stor glæde.
 
- Vi smiler lidt mere, mundvigen hænger langt nedad et langt stykke tid og det er sjovt at være ejendomsmægler.
 
Selv forklarer han den positive udvikling med ultralave renter og at folk måske har ventet på at priserne vil falde, og nu er de stabile.
 
Han forventer ikke at prisen falder mere endnu.
 
- Jeg tror vi har set bunden.
 
Men betyder det faktum, at der er mere efterspørgsel på fritidshuse også, at prisen vil stige?
 
- Jeg tror ikke, at prisen vil styrte opad. Det er stabile priser, siger Jørgen Danielsen fra Home i Væggerløse.
Foto: arkivfoto: Palle Peter Skov

20 procent af de fritidshuse, som bliver sat til salg, bliver solgt inden for tre måneder.

Offentliggjort Sidst opdateret