Over halvdelen af de danske hoteller havde underskud i det seneste regnskabsår, og branchens situation er så kritisk, at store dele af branchen kommer til at kæmpe en regulær overlevelseskamp de kommende år. Det skriver Berlingske Business med baggrund i en kreditanalyse foretaget af kreditvurderingsselskabet Soliditet.
Ifølge Soliditet er 37 procent af hotellerne ikke kreditværdige og dermed i fare for at gå konkurs.
Analysen bygger på 422 danske hoteller med tilgængelige regnskaber.
Soliditet fraråder enhver form for kredit til 102 hoteller, mens man kun bør give kredit mod sikkerhed til yderligere 54 hoteller.
Kreditanalysen viser, at mere end hvert femte hotel har en negativ egenkapital, og at 29 procent har en egenkapital, der er mindre end den registrerede kapital.
Hotelbranchen er blandt andet ramt af, at danske og udenlandske virksomheder har skåret i rejse- og hotelbudgetterne i løbet af krisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned