Administrerende direktør Allan Witt fra hvidevareimportøren Witt Hvidevarer i Herning er stærkt overrasket over Konkurrencerådets beskyldninger om, at virksomheden forhindrer parallelimport af støvsuger og udsigten til en mulig millionbøde mod virksomheden.
- Vi har aldrig forsøgt at få forhandlerne til at holde et bestemt
prisniveau eller forsøgt at holde varer væk fra Danmark for egen vindings skyld.
Vi har kun været fokuserede på at forhandlerne oppebar et serviceniveau som tilfredsstillede slutbrugerne, siger Allan Witt.
Han oplyser, at virksomhedens 45 ansatte nu er blevet instrueret om, at de skal sætte sig grundigt ind i konkurrenceloven.
- Ingen havde forestillet sig den situation, vi står i nu efter at fire mand ransagede vores kontorer for ni måneder siden og gennemgik i tusindvis af mails, siger Allan Witt.
Han medgiver, at der i en meget kort periode har været nogle enkelte tilfælde i mailkorrespondancen, som har betydet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fundet anledning til den nærmere undersøgelse.
- Hos Witt A/S har vi nu gjort flere tiltag for at sikre, at vi ikke kommer i en lignende situation igen. Vi har i samarbejde med en jurist med speciale inden for Konkurrenceret
udarbejdet et program, som sikrer, at medarbejderne arbejder i henhold til Konkurrencelovens forskrifter, siger Allan Witt.
Han har endnu ikke taget stilling til, om han vil betale et eventuelt bødeforlæg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde