Hvidvasksagen fylder også i 2019 meget for Danske Bank
Danske Bank bruger fortsat megen tid på den store hvidvasksag, hvor den interne undersøgelse ikke er færdig.
Danske Bank har fortsat hænderne fulde i forbindelse med hvidvasksagen i Estland. Og det vil også være et stort tema i 2019.
Det siger den midlertidige topchef i banken, Jesper Nielsen, på et pressemøde fredag ifølge Ritzau Finans.
- Hvis vi kigger tilbage på, hvad der er sket, så har vi fremlagt egne undersøgelse den 19. september.
- Der har været en lang række konsekvenser af sagen - og det er blandt andet derfor, jeg står her i dag, siger Jesper Nielsen.
- Der er ikke nogen tilbage i ledelsen - hverken i den danske eller i den baltiske - der har været involveret i sagen, påpeger han.
Der er flere undersøgelser i gang af banken i forbindelse med hvidvasksagen. Ud over undersøgelser i Danmark, som Bagmandspolitiet står for, er der gang i undersøgelser i Frankrig, Estland og USA.
- Vi kommer til at lave den interne undersøgelse færdig. Vi kommer til at melde ind til myndighederne i forhold til den estiske portefølje, siger Jesper Nielsen.
- Og banken samarbejder fuldt og helt sammen med myndighederne - også i forhold til hvem der vidste hvad hvornår.
Den midlertidige topchef siger, at sagen har haft "en kæmpe effekt" på bankens image og kundernes tilfredshed med banken.
- Det forstår vi godt, siger Jesper Nielsen.
- Vi kommer også i 2019 til at bruge betydelige ressourcer på forebyggelse af hvidvask.
- Vi har reduceret risikoen i vores væsentligste forretning i Baltikum meget betydeligt - og det kommer vi til at fortsætte med også i 2019, siger Jesper Nielsen.
Danske Bank vil de kommende tre år investere to milliarder kroner i hvidvaskområdet for at genskabe tilliden til banken, der mistede 11.000 Nemkonto-kunder sidste år.
Pengene skal blandt andet bruges på øget digitalisering, så banken i fremtiden nemmere kan få et overblik og analysere tingene.
- Vi kommer til at øge bemandingen med lige omkring 600 mand på det her område i 2019, siger direktøren.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker