Hvorfor skal der betales skat for gavekortet?
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Handelsstandsforening har i årevis undret sig over lovgivningen, der gælder skattefrie julegaver til ansatte. Den undren har nu nået Borgen
NYKØBING Hvorfor skal der gøres forskel på firmagaver? Det spørgsmål har man i årevis gået og stillet sig selv - og andre - i handelsstandsforeningen Vores Nykøbing. Og nu lader det til, at spørgsmålet giver pote. For kernen i spørgsmålet handler om gavekortet.
"Når arbejdsgivere i dag giver en gave - typisk en julegave - til deres ansatte, kan denne gives skattefrit, hvis den samlede værdi ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kroner. Det kan arbejdsgiveren som udgangspunkt kun gøre, så længe der er tale om en fysisk gave. Ønsker arbejdsgiveren at give et gavekort, skal gavekortet have en meget begrænset anvendelsesmulighed for at være skattefri for modtageren og må samtidig ikke kunne indløses til kontanter. Så hvis en arbejdsgiver ønsker at give et gavekort, der kan anvendes til køb af varer i den lokale gågades butikker, kan gavekortet således ikke gives skattefrit", forklarer Vores Nykøbing.
Og det synspunkt har nu nået Christiansborg. Her mener skatteordfører for Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær, at der skal ændres i lovgivningen.
- De nuværende regler begrænser desværre arbejdsgivernes mulighed for at give gavekort til deres ansatte, hvilket er ærgerligt både for den lokale detailhandel og de lokale virksomheder. I Dansk Folkeparti ønsker vi at støtte op om handelslivet i gågaden, siger han.
- Vi har været så heldige, at vores lokale folketingsmedlem René Christensen har været behjælpelig med at bringe vores forslag i Folketinget. Det er en sag, vi i Vores Nykøbing har kæmpet for i flere år, og som vi håber snart bliver vedtaget - for det giver ingen mening andet, siger erhvervs- og citychef André Andersen fra Vores Nykøbing.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker