IBM henter 25 konsulenter fra Deloitte
Sammen med overtagelsen af en række aktiviteter skal 25 medarbejdere til at arbejde hos IBM frem for Deloitte.
Fra 1. maj overtager IBM Danmark alle Microsoft Dynamics aktiviteter fra Deloitte.
Det betyder, at 25 medarbejdere fremover vil have deres gang i IBM, hvorfra de skal hjælpe danske og internationale virksomheder med at implementere økonomisystemer, oplyser IBM Danmark i en pressemeddelelse.
- Baseret på IBM's store erfaring med transformation af kundernes it-platforme vil vi med vores hastigt voksende Microsoft enhed - globalt såvel som lokalt - sikre fuldstændigheden i vores serviceydelser til næste generation af ERP-systemer (Enterprice Ressource Planning).
- Således er det helt naturligt, at vi også styrker vores kompetencer inden for netop Microsoft Dynamics, hvor vi oplever en stadig større efterspørgsel, siger partner i IBM Jesper Braum Nielsen.
Hos Deloitte er det ikke just med vajende dannebrogsflag, at der nu siges farvel til 25 kolleger. Men det hjælper på situationen, at deres nye arbejdsplads hedder IBM.
- Globalt er Deloitte en markant spiller inden for implementering af ERP-løsninger og herunder også Microsoft Dynamics. Vi har opbygget et utroligt stærkt team af Microsoft Dynamics konsulenter gennem årene.
- Men vi må også erkende, at det i modsætning til en række andre europæiske lande har været svært at opnå kritisk masse i Danmark i forhold til at bruge deres kompetencer rigtigt.
- Den mulighed skal de selvfølgelig have, og det er vi sikre på, de får i IBM, siger partner i Deloitte Martin Søegaard.
Deloitte er verdens største revisions- og rådgivningshus og har i Danmark flere end 2200 fuldtidsansatte.
Lidt flere ansatte er der hos IBM Danmark med 2500 danske medarbejdere. Desuden er it-virksomheden Danmarks største og har sit hovedkontor i Holte.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker