Ikea giver 19.000 kroner til hver medarbejder
Hvis man har arbejdet fem år i træk i Ikea, får man indsat næsten 19.000 kroner på sin pensionsopsparing.
Julestemningen i Ikea bliver ekstra god i år. Ledelsen har besluttet, at ansatte, der har været i virksomheden i fem år eller mere, får cirka 19.000 kroner hver overført til deres pensionsopsparinger.
Deltidsmedarbejdere skal dog regne med en beløb, der er mindre. Det bliver udmålt i forhold til den arbejdstid, de har lagt hos Ikea. Den samlede regning for medarbejdergaven bliver 1,5 milliarder kroner for Ikea på globalt plan.
Ifølge Dennis Balslev, der er administrerende direktør i Ikea Danmark, kan medarbejderne godt vænne sig til udsigten til en gave baseret på overskuddets størrelse.
- Vi kan nu fejre den første årlige udbetaling til vores medarbejdere, og det er med stor glæde, at jeg kan fortælle, at en fuldtidsmedarbejder i Danmark med fem års anciennitet eller mere i år får udbetalt 18.936 til deres pensionsopsparing, skriver han i en skriftlig kommentar.
Såfremt man arbejder på fuld tid, bliver beløbet det samme, om man er kasseassistent eller vicedirektør. Beløbet er nemlig et udtryk for tilfredshed med medarbejderstaben kollektivt.
- Med programmet vil vi gerne vise medarbejderne vores taknemmelighed og påskønnelse af deres loyalitet og bidrag til Ikeas succes. Alle, der arbejder i Ikea, er vigtige for vores fortsatte vækst, uanset hvilken stilling de har, siger Dennis Balslev.
Gaven til de ansattes pensionsopsparing er en del af et program, hvor der hvert år er blevet sat penge til side, som bliver frigjort, når medarbejderen har været der fem sammenhængende regnskabsår.
Man håber fra Ikeas side, at initiativet gør virksomheden til en attraktiv arbejdsplads.
- Vi giver medarbejderne incitamenter til at yde en ekstra indsats og blive hos os i mange år. Det styrker Ikea som et godt sted at arbejde, både i dag og i fremtiden, siger Dennis Balslev.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde