Den Internationale Valutafond (IMF) er fortsat bekymret over, at Kinas boligmarked risikerer at rende ind i alvorlige problemer.
Selvom Kinas indsats for at afkøle ejendomssektoren i nogle tilfælde har været med til at lægge en dæmper på prisstigninger, så ser det stadig "boblende" ud i nogle større kinesiske byer.
Sådan lyder meldingen fra IMF's Kina-chef, Nigel Chalk, oven på valutafondens årlige sundhedstjek af den kinesiske økonomi.
- Så længe omkostningerne ved finansiering er lav, og det er sparsomt med andre investeringsmuligheder, vil tilbøjeligheden for ejendomsbobler stadig være der, lyder det i rapporten.
- Regeringen bliver nødt til at tage gradvis strammere, administrative foranstaltninger for at dæmme efterspørgslen og dæmpe inflationen på huspriser, mener IMF.
Ifølge IMF-chefen kan Kina gardere sig mod den truende boligboble ved blandt andet at hæve prisen på kapital og indføre ejendomsskatter.
Den kinesiske inflation, der har ramt boligmarkedet hårdt, er blevet både et socialt og økonomisk problem.
IMF påpeger samtidig, at de mange uforudsigelige stød fra de stigende fødevarer- og råvarepriser risikerer at presse inflationen endnu højere op.
Den Internationale Valutafond har tidligere været ude med riven efter Kina for at få styret i Beijing til at handle og styrke boligmarkedet. En stor kinesisk boligboble risikerer nemlig at give bagslag i hele den globale økonomi.
Også Verdensbanken har tidligere påpeget vigtigheden af, at Kina finder en løsning på problemet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet