Indenrigstrafikken falder i Københavns Lufthavn
Trafikstatistikken for september viser et fald på 7,3 procent i antallet af indenrigspassagerer i København.
2.672.710 passagerer lagde turen forbi Københavns Lufthavn i september måned, og dermed var der stort set status quo i forhold til samme måned sidste år.
Faktisk er der tale om et lille fald på 0,1 procent, og det skyldes i høj grad et fald i indenrigstrafikken på 7,3 procent.
Og september er ingen enlig svale. Kigger man på årets første ni måneder, er antallet af indenrigspassagerer faldet med 5,7 procent.
Den udvikling vil lufthavnen nu have vendt. Det handler ifølge administrerende direktør Thomas Woldbye om at gøre danskerne mere opmærksomme på indenrigsruterne.
- For mange danskere er indenrigsfly simpelthen forsvundet fra radaren, når de skal rejse på tværs af landet.
- Især mange i hovedstaden kender ikke til mulighederne for eksempelvis at flyve til Sønderborg, Bornholm eller Midtjylland, siger han med baggrund i en undersøgelse foretaget af Userneed for lufthavnen.
Som en konsekvens har Københavns Lufthavn i samarbejde med de regionale lufthavne og luftfartsselskaberne lanceret en kampagne. Den skal sætte mere skub i indenrigstrafikken.
Aalborg er fortsat den mest populære indenrigsrute ud af København. 79.593 passagerer fløj mellem hovedstaden og Nordjylland i september, og det gør ruten til den sjettemest benyttede fra København samlet set.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker