Forventningerne er dæmpet lidt i dansk industri. Indikatoren for industriens forventninger til de kommende tre måneder var i august på 3 mod 5 i juli, oplyser Danmarks Statistik.
Servicevirksomhedernes forventninger er stort set uændrede, 3 mod 4 måneden før, mens stemningen i byggeriet uændret og fortsat meget dårlig.
Industrien trækkes lidt ned af, at lagrene er blevet mere fyldt end måneden før. Vurderingen af ordrebeholdningen er steget en smule.
I serviceerhvervene er der især optimisme at spore hos it-virksomhederne, der venter at øge beskæftigelsen. Generelt vurderer virksomhederne i servicebrancherne forretningsklimaet til at være stort set uændret i forhold til måneden før.
I byggeriet ligger indikatoren for de kommende tre måneder på minus 32 i august - samme tal som i juli. Dermed ligger byggeriets forventninger fortsat på et lavt niveau.
Vurderingen til ordrebeholdningen i byggeriet er steget, men ordrebeholdningen vurderes fortsat at være meget lav. Forventningerne til beskæftigelsen er faldet en smule fra juli til august.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker