Industrien forventer til næste år at investere fire procent mindre end i år. Det viser en undersøgelse, som er gennemført af Danmarks Statistik i oktober.
Den største nedgang er inden for maskiner til produktion med mere. Her venter virksomhederne et fald på 36 procent efter en forventet stigning på otte procent fra 2008 til 2009.
Inden for eksempelvis råstoffer og kemiske produkter ventes investeringerne at stige med 19 procent efter et forventet fald på 22 procent fra 2008 til 2009.
- Der er ingen tvivl om, at virksomhederne er forsigtige med hensyn til at kaste sig ud i nye større investeringer, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank. Han forklarer det med udtalt økonomisk usikkerhed og en lav udnyttelse af kapaciteten.
- Vi har oplevet et fald i industriproduktionen på 20 procent over det seneste år, og industrivirksomhederne vil derfor kunne øge produktionen en del, før de løber ind i så store kapacitetsproblemer, at der bliver behov for nye investeringer, siger Steen Bocian.
Dertil kommer, at bankerne generelt set er blevet mere forsigtige med udlån, påpeger han. Tallene i sig selv bekymrer ham ikke, og han ville have været overrasket, hvis ikke der var udsigt til faldende investeringer.
Virksomhederne har desuden siden sidste undersøgelse fra marts nedjusteret forventningerne til investeringer i 2009. De venter nu et fald på otte procent mod tidligere forventet seks procent.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker