Prisstigningerne er gået lidt i stå. Inflationen steg i september med 4,2 procent, hvilket er et fald i forhold til måneden før.
Priserne stiger ikke så hastigt mere. Det samlede forbrugerprisindeks for september måned er steget 4,2 procent i forhold til samme måned sidste år, mens den tilsvarende stigning i august var på 4,3 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Prisstigningerne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer ser ud til at have toppet. Ser man på stigningen på et år, var den i september 8,5 procent, hvor den i august var 10,4 procent. Det er dog fortsat priserne på de basale fødevarer som brød og kornprodukter, mælk, ost og æg samt smør og spiseolier, der er steget mest det seneste år.
I samme periode er de mindste stigninger sket inden for kommunikation samt fritid og kultur, hvilket især skyldes faldende priser på mobiltelefoner samt fjernsyn, computere og andet elektronisk udstyr.
Forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde