Det er dem, der skal holde hjulene i gang. Alligevel vil flere centrale virksomheder i den kommende tid ligge underdrejede på medarbejderkapaciteten, når influenza A dømmer dem hjem og i seng.
Post Danmark er allerede hårdt ramt af sygdom. Selvom sygefraværet de seneste år er faldet fra otte til fem procent, er sygefraværet bare inden for den seneste uge steget med 20 procent. Og det er en voldsom stigning, mener Post Danmark.
- Vi ved ikke, hvorfor så mange af vores ansatte er syge, men vi har en stærk formodning om, at det er influenza, siger chefen for personaleområdet, Hans Erik Nielsen, til DR Nyheder.
Post Danmark er rede med en redningsplan, så borgerne er sikret deres postlevering.
Hos DSB kan man ikke konstatere nogen signifikant højere sygdomsrate, der skulle være forårsaget af influenza A. Men de overvåger det uge for uge.
I mellemtiden har DSB taget forskellige forholdsregler i forhold til at minimere smittefaren. Dels har man opsat plakater med sundhedsstyrelsens anbefalinger, dels er der i medarbejderavisen og på det interne net advaret mod for eksempel de håndtryk, der følger med arbejdspladskulturen i DSB.
I slutningen af november eller starten af december vil 1350 af DSB's 9200 medarbejdere, der tager plads i sikkerhedsberedskabet, bliver vaccineret mod influenza A. Alle DSB's øvrige medarbejdere er også blevet tilbudt vaccinen, men får den altså ikke i første ombæring.
I politikredsene er der ikke noget bemærkelsesværdigt højere sygefravær. Og efter årstiden er det ingenting, mener pressekontakten i Nordsjællands Politikreds.
- Vi har en aftale med vores personale om, at de ikke må blive smittede, inden de er blevet vaccinerede, siger pressekontakten, Henrik Suhr, i et lystigt tonefald og fortæller, at de ansatte bliver vaccineret i løbet af november.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde