- Det er en ubehagelig overraskelse, vi har fået.
I løbet af de seneste dage har Finansrådet fået syn for, hvor slemt det reelt har stået til i Fjordbank Mors.
I kølvandet på meddelelsen om, at Finansiel Stabilitet nu overtager bankens drift, må rådet derfor sande, at det ikke er muligt at finde en såkaldt sektorløsning for kunder med større indeståender end 750.000 kroner.
- Det vil være at lægge en yderligere belastning på bankerne, og beløbet her er større end det, vi havde forventet i fredags, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.
I fredags så Finansrådet således positivt på mulighederne for at hjælpe alle Fjordbank Mors' kunder.
- Men efter at Finansiel Stabilitet har været det igennem, viser det sig, at banken har en betydelig underbalance. Derfor bliver en sektorløsning for byrdefuld, forklarer Jørgen A. Horwitz
Han fortæller, at det ville koste "et pænt trecifret millionbeløb" ekstra, hvis der skulle ydes hjælp til de i alt cirka 450 kunder med indeståender på over 750.000 kroner. I forvejen er prisen for at redde den resterende del af bankens kunder 1,3 milliarder kroner.
- Og så skal man samtidig huske på, at vi også har en regning på 2,4 milliarder fra Amagerbanken, siger Jørgen A. Horwitz.
Spørgsmål: Hvordan har du det med, at I i fredag kan havde givet nogle af de store indskydere falske forhåbninger?
- Jeg tror ikke, at vi har givet nogen falske forhåbninger. Vi har beskrevet, at vi ville se på det, siger direktøren for Finansrådet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned