Ingen kulegravning af Spar Lolland-konkurs
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Dansk Aktionærforening har været skarp fortaler for en uvildig granskning af krak og salg til Jyske Bank - men tror ikke længere på en undersøgelse.
Der kommer næppe nogen uvildig kulegravning af Spar Lollands konkurs og Jyske Banks overtagelse. Det erkender nu også en af de skarpeste kritikere og fortalere for en undersøgelse af forløbet, Dansk Aktionærforening.
- Hvis der skal komme en kulegravning, skal der være et politisk pres og et ønske om at gøre det. Det er der ikke meget, der tyder på i øjeblikket, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Dansk Aktionærforening.
Han konstaterer blandt andet, at erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF), har udtrykt tilfredshed med overtagelsen, trods et statsligt tab på 200 millioner kroner.
Jyske Bank overtog Spar Lolland fredag 25. januar, efter at Finanstilsynet samme dag efter ny gennemgang af en række af Spar Lollands risikofyldte engagementer konstaterede, at der ikke længere var den nødvendige soliditet til at fortsætte.
Spar Lolland aftalte en overdragelse til Jyske Bank og indgav konkursbegæring. Aktionærenes penge - værdi cirka 80 millioner kroner ved krakket - plus adskillige hundrede millioner i ansvarlig lånekapital er tabt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde