Danmark kastes ikke ud i en storstrejke om fem dage. De privatansatte har stemt om en ny overenskomst - og flertallet har stemt ja. Det oplyser TV2 Finans.
Seks ud af 10, der valgte at stemme, har sagt "ja tak" til en blød overenskomst, der indeholder mere barsel, lidt mere frihed, helbredsundersøgelser til natarbejdere og samarbejde mellem arbejdsgiver og fagforeninger får at undgå social dumping.
At det blev et ja var ventet fra flere sider. Det meste af fagbevægelsen har anbefalet de omkring 600.000 medlemmer at stemme ja. Kun HK/Privat har været ude og anbefale et nej, da de ville af med den såkaldte 50-procent-regel.
Den omdiskuterede regel siger, at HK'ere kun kan få overenskomst, hvis mindst halvdelen af medarbejderne på en arbejdsplads er organiseret.
Ifølge Finans' oplysninger er stemmeprocenten meget lav og ligger under 40 procent. Af disse har 60 procent sagt ja til den nye overenskomst, som forligsmand Asbjørn Jensen har været med til at strikke sammen.
Hos de store fagforbund HK, 3F og Dansk Metal har et flertal af lønmodtagerne stemt for overenskomsten. 3F har ellers ry for at stemme nej, når en ny overenskomst skal i hus.
Mens pædagoger og sygeplejersker for et par år siden strejkede for at få 15 procent mere i løn, vælger de privatansatte at stikke piben ind og nøjes med en vedligeholdelsesoverenskomst.
Håbet er nu, at det gryende opsving kan betyde noget i de decentrale lønforhandlinger ude på virksomhederne.
Otte ud af 10 på overenskomsterne kan få mere i lønningsposen lokalt, hvis der er penge til det. Mens 16 procent kun får det lovede i overenskomsten, da de tilhører normallønsområdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker