Statsgæld er ikke nogen handelsvare på finansmarkedet i øjeblikket. Markedet er frosset fast, og det er en tendens, der har været optræk til i en uges tid.
Det siger cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.
- Ingen vil sælge, fordi priserne ikke er attraktive nok, og heller ingen vil købe i øjeblikket. Markedet er frosset fast, og det er fordi, det ikke føler sig overbevist om, at de europæiske politikere og Den Europæiske Centralbank (ECB) er på toppen af problemerne, siger Steen Bocian.
Den direkte anledning er Grækenlands gældskrise, som i mere eller mindre grad allerede har spredt sig til andre sydeuropæiske lande som Spanien og Portugal.
- Som det ser ud i øjeblikket, venter markedet en finanskrise 2, men der skal ikke meget til for at løsne op på situationen. For eksempel kan ECB begynde at købe statsobligationer op, og politikerne kan være kraftigere i signalerne omkring Portugal og Spaniens situation. Det er ikke en situation, der behøver at udvikle sig, siger Steen Bocian.
Frygten går desuden på, at hjælpe-lånepakken til Grækenland fra de øvrige 15 euro-lande og Den Internationale Valutafond ikke er nok.
Det ventes, at Den Europæiske Centralbank senere fredag vil erklære sig klar til at købe op i statsobligationer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker