Internetkunder og besparelser hjælper Telenor
Trods færre kunder og lavere indtjening per kunde fastholdt Telenor i 2021 sin omsætning i Danmark.
Færre udgifter og en bedre valutakurs har hjulpet teleselskabet Telenor til at fastholde sine resultater i Danmark i 2021. På trods af, at der er færre kunder i biksen.
Det viser regnskabet fra det norske teleselskab, der er præsenteret onsdag morgen.
- Telenor Denmark afsluttede et solidt 2021 med fortsat vækst og en sund udvikling i omsætningen per kunde også i fjerde kvartal, skriver Telenor om året i Danmark.
Omsætningen - de penge, der kommer ind - steg i året til 5346 millioner norske kroner, med en marginal stigning fra 2020's 5308 millioner norske kroner.
Driftsresultatet steg pænt til 434 millioner norske kroner fra 317 millioner norske kroner i 2020.
Det er dog ikke mobilforretningen, der leverer. Her faldt antallet af abonnementer med små 30.000 til 1,6 millioner. Samtidigt faldt den gennemsnitlige omsætning per abonnent til 159 norske kroner. Året før var det 164 kroner.
Telenor skriver selv, at der er tale om en kundefremgang, hvis man ser bort fra store offentlige aftaler, der er faldet bort.
Til gengæld har der været fremskridt inden for internetforretningen, hvor der er kommet 6000 nye kunder til på blandt andet fibernet. Det har sendt antallet af internetkunder op på 114.000.
Desuden har Telenor effektiviseret butikken yderligere. Driftsudgifterne faldt i 2021 fra 1,9 milliarder norske kroner til 1,7 milliarder norske kroner. Noget, der kommer resultatet til gavn.
- Større investeringer og højere energipriser fik driftsresultatet til at falde. Men vores brede moderniseringsprogram gav solid støtte til profitabiliteten året igennem og resulterede i en resultatfremgang, skriver Telenor.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker