Investorer begærer skandaleramt lysfirma konkurs
Hesalight nærmer sig med hastige skridt en konkurs, efter at selskabets ejere har opgivet at finde en løsning. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Selskabet Hesalight, der længe har været omgærdet af uro, er på randen af konkurs. Det skriver Børsen.
Firmaet Hesalight er på randen af konkurs, efter at investorerne i selskabet, der tæller blandt andre PensionDanmark, har begæret det konkurs. Det skriver Børsen.
Hesalight har været ude i dyb krise, siden en række historier i de danske medier fortalte, at der muligvis var fusket med selskabets regnskaber og udmeldinger.
Flere store selskaber, der blev beskrevet som kunder, kunne ikke genkende det billede. Det kom også frem, at der var fejlagtige oplysninger i den administrerende direktørs cv.
Virakken fik Erhvervsstyrelsen til at kigge nærmere på selskabet. Det førte til, at Hesalight måtte sende nye regnskaber på gaden. De viste et helt andet billede af, hvordan det gik, end de oprindelige.
Tidligere afrapporterede millionoverskud var væk, og egenkapitalen var negativ.
Det fik flere investorer i Hesalight, deriblandt PensionDanmark, Danske Capital og PenSam, til at tage affære. De har forsøgt at sælge Hesalight, men det er ikke lykkedes.
- Desværre må vi nu konkludere, at det ikke er muligt at finde en holdbar og langsigtet løsning, der indebærer, at selskabet kan fortsætte sin drift på forsvarlig vis.
- På grund af dette, og da selskabet fortsat ikke er i stand til at indfri obligationerne, har kredsen af obligationsejere derfor dags dato besluttet at indgive konkursbegæring, skriver investorerne i en meddelelse ifølge Børsen.
Hesalight sælger på papiret blandt andet gadebelysning med LED-lys. Det har dog meget store omkostninger, og derfor kørte Hesalight med en forretningsmodel, hvor man hjalp kunderne med finansiering.
Så kunne de bruge besparelsen på elregningen til at betale for købet over tid.
Men meget af salget og holdbarheden i den forretningsmodel viste sig altså ikke at eksistere.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde