Investorer belønner FCK-løverne

Det er guld værd for Parken, at FCK-spillerne kæmpede sig til et uafgjort resultat mod superstjernerne i FC Barcelona.

Investorerne har tilsyneladende set fodbold, for Parkens aktier steg onsdag morgen kort efter Fondsbørsens åbning med 2,3 procent. Efter et kvarters handel var begejstringen dog taget lidt af, og Parkens aktier lå til at stige lidt mere end en procent.

FC København er tæt på at kvalificere sig til ottendedelsfinalerne i Champions League efter tirsdagens 1-1-resultat i Parken mod FC Barcelona.

Dermed tyder alt på, at FC København snart kan kalde sig et af Europas 16 bedste hold.

/ritzau/

Parkens aktier steg 2,3 procent ved fondsbørsens åbning efter FCK spillede 1-1 mod Barcelona tirsdag aften. Begejstringen blev dog hurtigt dæmpet lidt.

Offentliggjort Sidst opdateret