Investorer er ikke imponerede over Pandoras opjustering
Investorer er ikke imponerede over Pandoras opjustering Foto: POLFOTO/Gregers Tycho
POLFOTO/Gregers Tycho
Pandora-aktien falder på fondsbørsen. Resultatet for tredje kvartal skuffer investorer trods opjustering.
Pandoras regnskab for tredje kvartal har trods en opjustering ikke sat købelysten i gang på aktiemarkedet. Aktien dratter tungt til bunden af C20 efter få minutters handel med et fald på 4,3 procent til 486,5 kroner.
Det sker efter, at aktien mandag satte endnu en kursrekord efter en stigning på tre procent til 508,5 kroner, skriver Ritzau Finans.
I tredje kvartal steg Pandoras omsætning til 2845 millioner kroner, hvor der i markedet var ventet 2798 millioner kroner ifølge et medianestimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.
Pandora opjusterede samtidig - igen - sine forventninger og venter nu en omsætning på mere end 11,5 milliarder kroner for hele 2014 - tidligere lød forventningen på mere end 11,0 milliarder kroner.
Til gengæld landede bundlinjen på 725 millioner kroner, hvor analytikerne havde ventet et nettoresultat på 776 millioner kroner.
Før tirsdagens regnskab havde Pandora overrasket positivt på bundlinjen i 14 ud af 15 kvartaler.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet