Faldende pengemarkedsrenter i euroområdet har gjort den danske krone interessant for investorerne.
For at svække kronen har Nationalbanken sænket to rentesatser - det er dem, som blandt andet bestemmer de renter danske pengeinstitutter får for deres indestående.
Rentesænkningen virker fra fredag. Renten på indskudsbeviser sænkes med 0,10 procentpoint til 1,10 procent, og foliorenten nedsættes med 0,10 procentpoint til 1,00 procent.
- Rentenedsættelsen sker efter Nationalbankens køb af valuta i markedet. De korte markedsrenter i euro er faldet, og spændet til de tilsvarende danske renter har givet tendens til styrkelse af kronen, skriver Nationalbanken i begrundelsen for at sænke renten.
Cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig peger på, at der også kan være en anden effekt: At Danmark i et eller andet omfang ses som en sikker havn i forhold til udviklingen i flere af de europæiske lande.
- Forud for rentenedsættelsen har Nationalbanken uden tvivl interveneret på valutamarkedet ved at sælge danske kroner og købe udenlandsk valuta, siger han.
Chefanalytiker i Danske Markets Arne Lohmann Rasmussen peger på, at rentefaldet kun betyder direkte noget for de danskere, der har et prioritetslån i deres bolig, hvor renten følger alle ændringer i Nationalbankens renter.
- Har man et prioritetslån på en million kroner, sparer man 55 kroner om måneden efter skat på dagens rentesænkning. Med udsigt til fortsat lave europæiske renter er det ikke umuligt, at støtten til den danske krone vil blive fastholdt, siger han.
Den toneangivende danske udlånsrente - som normalt følger rentebevægelserne i den Europæiske Centralbank - røres ikke. Den er uændret på 1,55 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde