Faldende pengemarkedsrenter i euroområdet har gjort den danske krone interessant for investorerne.
For at svække kronen har Nationalbanken sænket to rentesatser - det er dem, som bestemmer, de renter danske pengeinstitutter får for sit indestående og skal give for lån i Nationalbanken.
Rentesænkningen virker fra fredag. Renten på indskudsbeviser sænkes med 0,10 procentpoint til 1,10 procent, og foliorenten nedsættes med 0,10 procentpoint til 1,00 procent.
- Rentenedsættelsen sker efter Nationalbankens køb af valuta i markedet. De korte markedsrenter i euro er faldet, og spændet til de tilsvarende danske renter har givet tendens til styrkelse af kronen, skriver Nationalbanken i begrundelsen for at sænke renten.
Cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig peger på, at der også kan være en anden effekt: At Danmark i et eller andet omfang ses som en sikker havn i forhold til udviklingen i flere af de europæiske lande.
- Forud for rentenedsættelsen har Nationalbanken uden tvivl interveneret på valutamarkedet ved at sælge danske kroner og købe udenlandsk valuta.
- Det vil vi få bekræftet fredag i næste uge, hvor tallene for valutareserven offentliggøres, vurderer han i en kommentar.
Den toneangivende danske udlånsrente - som normalt følger rentebevægelserne i den Europæiske Centralbank - røres ikke. Den er uændret på 1,55 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker