Iphone-salget kom skuffende fra start i år for Apple
Apple solgte færre telefoner i årets første tre måneder, end man gjorde sidste år og analytikerne forventede.
Det går fortsat godt for verdens største selskab på markedsværdi, nemlig Apple.
Selskabet omsatte i andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2016/17 således for næsten 53 milliarder dollar, svarende til en årlig vækst på 4,6 procent.
Men it-virksomheden har tilsyneladende svært ved at hæve efterspørgslen på den absolutte topsællert, Iphone.
Regnskabet melder således om 50,8 millioner solgte smartphones i årets tre første måneder.
Det er 400.000 færre, end man solgte i samme periode året forinden og endnu færre, end analytikerne havde ventet på forhånd.
En af årsagerne kan være, at Iphone til efteråret fylder 10 år.
I den forbindelse lanceres en særlig jubilæumsudgave, og måske venter nogle af kunderne lige tiden an for at se, hvad den byder på.
Til trods for det faldende Iphone-salg, så vælter det altså fortsat ind med penge i kassen.
Det kommer aktionærerne til gode i form af aktietilbagekøb for 35 milliarder dollar og højere udbytte.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde