Der er mere privatliv på vej til brugere af iPhone og iPad. Computergiganten Apple tilbyder nu et særligt program, så brugerne af deres iPhone og iPad ikke får registreret deres bevægelser, hvis de vil undgå det.
Det skriver jp.dk.
Det har generet nogle brugere, at man ved hjælp at data på iPhone og iPad kunne tegne et kort med de udflugter, som brugeren har været på, for eksempel lørdag aften.
Apple forklarer, at der har været tale om en softwarefejl. Den kan nu rettes ved hjælp af et program, som kan hentes via iTunes.
Med det nye program kan brugeren standse indsamlingen af data om opholdssteder. Det sker ved at slå navigationssystemet fra.
Samtidig vil opdateringen forhindre, at de geografiske informationer bliver gemt automatisk på brugerens apparat.
Endelig vil de indsamlede data kun blive gemt en uge hos Apple. Firmaet oplyser, at det "ikke lagrer brugernes placering, men snarere vedligeholder en database over trådløse datanet og telefonmaster i nærheden af brugerne."
Brugerne har selv givet Apple lov til at bruge de forskellige data fra telefonmaster og trådløse net, skriver jp.dk.
Men senere denne måned skal firmaet give forklaring ved en høring i senatet. I Florida skal firmaet forsvare sig ved retten mod beskyldninger om at krænke privatlivets fred.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde