Takket være et massivt salg af de populære Iphones og Ipads kan Apple - It-giganten bag den verdensomspændende succes - igen præsentere et rekordregnskab.
Selskabets seneste kvartalsregnskab viser således en omsætning på 150 milliarder danske kroner samt et nettooverskud på 38,5 milliarder danske kroner. Det er mere end det dobbelte i forhold til samme periode sidste år.
Med mere end 20 millioner solgte Iphones og knap ni millioner Ipads overraskede Apple altså endnu engang både investorer og analytikere.
De gode nyheder fik således også Apple-aktien til at stige til vejrs i den amerikanske handel.
Mens salget af Ipads og Iphones stadig kører derudaf, så er det dog - som ventet - gået tilbage med salget af Ipods, der er faldet med 20 procent siden sidste år.
I øjeblikket venter Apple-fans på at få fingrene i It-gigantens nyeste skud på stammen - den nye Iphone 5. Den ventes at komme på markedet i september i år.
Desuden er der lagt op til, at Apple i løbet af det næste kvartal vil introducere en ny version af styresystemet til Ipads og Iphones.
Mens Apple-forretning stadig rider på en bølge af succes, vækker topchefen Steve Jobs længerevarende sygdomsfravær fra arbejdet dog mere og mere bekymring.
Flere spekulerer i, at Jobs ikke er i stand til at vende tilbage i direktørstolen. Det kan betyde, at Apple inden længe kan blive tvunget til at finde en afløser for den succesrige topchef.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde