Rengøringskoncernen ISS udskyder sin børsnotering på grund af stor usikkerhed på markederne i øjeblikket, oplyser selskabet.
Selskabet meddelte den 17. februar, at man havde planer om en børsnotering. Selve udbuddet begyndte i sidste uge og skulle være afsluttet torsdag med en prissætning på aktien.
Men tidsplanen er faldet sammen med en ekstraordinær tid på de globale markeder, hvilket har ført til en stor grad af usikkerhed, påpeger virksomheden.
Uanset dette var børsnoteringen overtegnet inden for prisniveauet og omfattede bud fra mere end 150 institutionelle investorer over hele verden og mere end 10.000 individuelle investorer i Danmark.
Den underliggende usikkerhed fortsætter imidlertid. Og de eksisterende aktionærer og selskabet ønsker at gennemføre en succesfuld børsnotering med et ordentligt marked efterfølgende, påpeger ISS.
- Vi er meget tilfreds med den positive reaktion vi har fået fra investorerne, men de nuværende usikre markedsforhold tillader os ikke at lancere transaktionen og opnå en smidig overgang til børsmarkedet, siger Ole Andersen, formand for ISS.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker