ISS siger farvel til lønkompensation og opsiger 300 i Danmark
ISS har hovedkvarter i udkanten af København. Mandag har ISS i Danmark oplyst, at selskabet forlader ordningen om lønkompensation og opsiger 300 medarbejdere. (Arkivfoto) Foto: Stine Jacobsen/Reuters
Stine Jacobsen/Reuters
Servicevirksomheden ISS træder ud af ordning om lønkompensation og opsiger 300 medarbejdere.
Servicevirksomheden ISS har som konsekvens af coronakrisen ikke så meget at lave for sine kunder som tidligere og opsiger derfor 300 medarbejdere.
Det oplyser selskabet mandag i en pressemeddelelse.
Samtidig oplyser ISS, at selskabet træder ud af ordningen om lønkompensation, som det har været tilknyttet siden marts.
Ordningen går groft sagt ud på, at staten har betalt størstedelen af medarbejdernes løn til en vis grænse, hvis virksomhederne sendte dem hjem i stedet for at fyre dem.
ISS kalder opsigelserne for en tilpasning til "en ny virkelighed".
- Vi har et stort ønske om at fastholde flest mulige arbejdspladser og tage ansvar i den situation, som vi står i som samfund og som virksomhed, siger direktør for ISS i Danmark Christian Lindskov Alsø.
- Samfundet står over for nedsat aktivitet også de kommende måneder, og derfor er vi desværre nødt til at tilpasse vores bemanding til den nye virkelighed for at sikre en sund forretning og arbejdspladser også i fremtiden.
Selskabet går nu sammen med de forskellige fagforeninger i gang med at undersøge, hvor mange der kan flyttes til ledige stillinger i selskabet.
De medarbejdere, som må forlade ISS, vil blive tilbudt hjælp med at skrive cv og søge andre job.
ISS i Danmark er en forholdsvis lille del af hele ISS-koncernen, der på verdensplan har omkring en halv million ansatte.
I Danmark har ISS ifølge sin egen hjemmeside omkring 7500 ansatte.
ISS i Danmark blev med meddelelsen det tredje større danske selskab, der mandag kunne oplyse om medarbejdere, der mister sit job.
Fra morgenstunden kunne SAS oplyse, at 1593 ansatte i Danmark ender med at miste sit job. Oprindeligt havde SAS varslet, at op til 1700 kunne komme i klemme.
Op ad formiddagen kunne rederiet DFDS så oplyse, at der fjernes 200 stillinger i Danmark som følge af en plan, der skal sænke udgifterne - eller med andre ord: En spareplan.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker