ISS tjener igen penge efter drøj periode under corona
ISS er Danmarks største virksomhed målt på antallet af ansatte. Virksomheden har 363.000 ansatte på verdensplan. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
ISS nyder godt af gradvis genåbning og sparetiltag, der hjælper til overskud på kvart milliard.
Den danske servicekoncern ISS har haft fremgang i resultaterne i første halvår af 2021, og særligt den sidste del af perioden har vist fremgang - blandt andet i takt med en gradvis genåbning og ophævelse af restriktioner rundt om i verden.
ISS kommer ud af første halvår med et overskud på 251 millioner kroner. Samme periode sidste år viste et minus på 2,7 milliarder kroner. Det viser ISS' regnskab, der er offentliggjort onsdag.
Selskabet skriver i regnskabet, at der især har været efterspørgsel på rengøring og disinfektion.
Omsætningen lander på 34,4 milliarder kroner, hvilket nogenlunde er på niveau med sidste år.
Udviklingen dækker over en tilbagegang i starten af året, der især var præget af nedlukning og restriktioner, mens der har været fremgang i perioden april, maj og juni.
ISS arbejder inden for blandt andet rengøring og kantinedrift i virksomheder verden over og har derfor været hårdt ramt af coronavirusset - blandt andet på grund af meget hjemmearbejde.
Pandemien spiller fortsat ind på ISS' resultater - især hos de virksomhedskunder, hvor der fortsat er mange ansatte, der arbejder hjemme, så der for eksempel ikke er samme behov for kantine.
ISS skriver i regnskabet, at indtjeningen er trukket op af, at selskabet har lavet en række tiltag i forbindelse med nogle store kontrakter, som tidligere har voldt problemer.
Det gælder kontrakter med den tyske gigant Deutsche Telekom og Forsvaret.
Samtidig melder ISS om bedre takter i sin franske afdeling, hvor man har gennemført en sparerunde.
ISS er Danmarks største virksomhed målt på antallet af ansatte. Virksomheden har 363.000 ansatte på verdensplan.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned