I disse dage lander en e-mail i masser af danskeres elektroniske postkasser, som foregiver at have bankernes fælles betalingssystem, PBS, som afsender.
Modtagerne af mailen får at vide, at PBS som et led i deres sikkerhedsforanstaltninger har "opdaget et problem med din konto". Og på den baggrund beder de modtageren om at udfylde en formular med blandt andet kontooplysninger og navn.
PBS advarer imod at følge opfordringen:
- Hvis du modtager en lignende mail, skal du undlade at besvare mailen og undlade at åbne det vedhæftede dokument, skriver PBS i en advarsel, som ligger på PBS' hjemmeside.
Samtidig opfordrer PBS folk til - hvis de har fulgt opfordringen fra de it-kriminelle og udfyldt formularen med kontooplysningerne - at spærre de kort, der er givet oplysninger om.
PBS gør samtidig generelt opmærksom på, at PBS, banker eller internationale kortselskaber aldrig sender e-mails eller ringer for at bede om kortnummer, PIN-kode eller andre lignende oplysninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde