Mens staten og kommunerne i disse dage fattes penge, ligger der en fond i Finansministeriet og skriger på at uddele penge til offentlige projekter, der kan fremtidssikre Danmark.
ABT-fonden, Anvendt Borgernær Teknologi, skal, inden året er omme, have uddelt op til 600 millioner kroner af fondens samlede beholdning på tre milliarder kroner. På knap 18 måneder er der uddelt 378 millioner kroner til 42 projekter.
Men på trods af at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i flere omgange har gjort folkeskolen til et af tidens store indsatsområder, er der trods flere ansøgninger endnu ikke et eneste skoleprojekt, der er fundet værdigt til at få penge ud af fonden. Det skriver Ugebrevet A4.
Formanden for fondens bedømmelsesudvalg, Thomas Børner fra Finansministeriet, vurderer, at de ansøgninger, der trods alt har været fra skoleområdet, har været for dårlige.
- Vi har nogle kriterier, projekterne skal leve op til, og det har skoleprojekterne ikke kunnet. Det væsentligste er, at idéen skal være så god, at andre også vil synes, det er godt, når projektet er færdigt, og der har været nogle problemer. Vi siger også, at projektet skal indeholde ny teknologi og nye måder at gøre tingene på, og der har også været problemer, siger Thomas Børner til A4.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde