It-specialister er blevet en endnu større mangelvare
Danske virksomheder får stadigt sværere ved at rekruttere it-specialister. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Over halvdelen af de adspurgte virksomheder i en undersøgelse har forgæves søgt efter nye it-folk.
Danske virksomheder er i stor stil i gang med den digitale omstilling, men det kniber med at finde de nødvendige folk.
Det viser en årlig undersøgelse, som Danmarks Statistik har offentliggjort det seneste eksemplar af mandag.
Mens 42 procent oplevede, at det var vanskeligt at rekruttere it-specialister i 2014, var andelen oppe på 51 procent året efter.
Det er hovedsageligt inden for informations- og kommunikationsvirksomheder, at problemet er mest udtalt, og det rammer i lidt højere grad de mindre virksomheder frem for de større.
Dansk Industris direktør, Tine Roed, kalder tendensen "stærkt alarmerende".
- Vi risikerer, at det bliver en alvorlig hæmsko for den digitale omstilling, som skal sikre danske virksomheder international konkurrencekraft, siger hun.
Tine Roed opfordrer derfor politikerne til at få sat mere fart på uddannelsen af medarbejdere med it-kompetencer.
Undersøgelsen viser desuden, at virksomhedernes internetforbindelser bliver stadig hurtigere, og at brugen af såkaldt cloud computing - hvor data er lagret et helt andet sted - er næsten fordoblet de seneste fire år.
64 procent af de adspurgte virksomheder er desuden aktive på sociale medier.
Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra it-ansvarlige i 3884 virksomheder private virksomheder med mindst ti ansatte. Besvarelserne er afgivet i begyndelsen af sidste år.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker