Italiensk storbank fyrer hvert 11. ansatte for at øge udbytte
Topchef i storbanken UniCredit, Jean-Pierre Mustier, der her ses ved fremlæggelsen af første kvartals regnskab i år, har tirsdag lanceret en spareplan, der koster 8000 ansatte jobbet. Planen skal øge udbyttet til selskabets aktionærer. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Miguel Medina/Ritzau Scanpix
En ny strategi for UniCredit koster 8000 medarbejdere jobbet og øger udbyttet til investorerne.
Den italienske storbank UniCredit skal i gang med en større sparerunde, og det koster 8000 medarbejdere jobbet og 500 filialer livet, skriver erhvervsmediet Bloomberg.
Formålet med sparerunden er blandt andet at skrue op for udbyttet til bankens investorer. Det skal ske ved at øge den del af bankens overskud, der hvert år udbetales som afkast til aktionærerne i banken.
Derudover vil banken bruge nogle af sine tjente milliarder på at købe aktionærernes aktier, hvis de ønsker at sælge. Dermed skaber banken sin egen efterspørgsel på aktien. Det kan øge afkastet, hvis investorerne ønsker at sælge.
Ifølge Bloomberg vil alene aktiekøbene drysse det, der svarer til 15 milliarder kroner ud til aktionærerne.
UniCredit har i alt 85.000 ansatte - det er ud over Italien særligt i Tyskland, Østrig samt Central- og Østeuropa.
Topchef Jean Pierre Mustier begrunder ifølge Bloomberg behovet for den nye strategi med svagere vækst i de økonomier, som banken er en del af, samt negative renter.
I Vesteuropa alene skal fyringerne og de færre filialer indbringe 7,5 milliarder kroner i sparede omkostninger.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet