Iværksætter-lysten består trods afmatning

I begyndelsen af 2010 så det ud til, at den generelle afmatning også helt ville tage luften ud af iværksætter-lysten på Lolland-Falster. Men så galt er det slet ikke gået.

De første par måneder af året bød på et iøjnefaldende dyk i antallet af nye firmaer, men siden hen har situationen ændret sig stærkt i positiv retning, sådan at man ender med præcis 1.122 nyetableringer.

Nærmest uændret i forhold til året før - men stadig voldsomt mange flere end for eksempel for nogle år siden, hvor man var nede på under 600.
Tallene dækker både selskaber, personligt ejede virksomheder - og også “hobbyfirmaer” og holdingselskaber.

Men tallene er ensartet gjort op over en årrække og kan altså på den måde give et tydeligt fingerpeg om udviklingen.

Foto: Foto©Jan Knudsen

I begyndelsen af 2010 så det ellers ud til, at den generelle afmatning også helt ville tage luften ud af iværksætter-lysten på Lolland-Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret