Jagten er gået ind på årets bedste lærling

- Vi har masser af dygtige lærlinge og elever i virksomhederne på Lolland-Falster. Men husk i øvrigt at tage nogle nye ind.

Sådan lyder konstateringen og opfordringen fra Allan H. Schmidt, formand for erhvervsorganisationen DI Lolland-Falster, som nu er gået på jagt efter landsdelens bedste og dygtigste lærling.
 
- Vi er på udkig hos vores medlemsvirksomheder efter dem, der i ekstraordinær grad har udmærket sig fagligt og socialt. Der er masser af dygtige lærlinge ude i firmaerne, hvor der hver dag bliver ydet en solid og uundværlig indsats, og det er dem, vi godt vil hylde med Lærlingeprisen - de har jo sådan set allesammen fortjent skulderklappet, siger Allan H. Schmidt. Han benytter så samtidig lejligheden til at opfordre alle virksomheder til at huske at ansætte nye lærlinge og elever - også selv om økonomien ser noget mørk ud.
- For tiden peger pilen nedad, og mange ordrebøger er tynde. Alligevel vil jeg gerne benytte lejligheden til at opfordre virksomhederne i vores landsdel til at tage en lærling eller en elev. Hvis ikke vi husker at gøre det i denne svære tid, så risikerer vi at stå med en uoverskuelig mangel på faglærte om få år., siger Allan H. Schmidt.
Foto: Claus Jørgensen, Vestas Blades i Nakskov, blev årets lærling på Lolland-Falster sidste år. Foto: Per Houby

DI Lolland-Falster uddeler Lærlingeprisen 2010

Offentliggjort Sidst opdateret