Det kommer bag på chefanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, at Mats Jansson stopper som topchef for luftfartsselskabet SAS til efteråret.
- Det kommer overraskende. Jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke vil høste frugterne af sit hårde arbejde de foregående fire år. Han havde lovet overskud i 2011, og jeg havde gerne set, at han havde siddet et par år til og høstet frugterne af det hårde arbejde, siger han til RB-Børsen.
Mats Jansson har ifølge analytikeren dirigeret SAS i den rigtige retning, men arbejdet er ikke fuldført.
- Jeg synes ikke man kan sige at nedskæringsæraen er fuldt overstået. Man er endnu ikke helt på niveau med konkurrenterne på omkostninger, men man har taget mange og gode skridt i den rigtige retning, slår Jacob Pedersen fast.
Janssons afløser får derfor en anden opgave.
- Den nye mand vil ikke komme til at rydde helt så meget op. Han skal mere sørge for en stærk kommerciel udvikling af SAS, vurderer Jacob Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker