Jobcentre kan koste kommuner dyrt

Det kan blive en dyr historie for nogle kommuner at overtage jobcentrene fra staten om knap to uger, skriver Politiken tirsdag. Det viser beregninger fra Beskæftigelsesministeriet.

I givet fald vil det dræne østjyske Horsens' kommunekasse for mere end 58 millioner kroner. Randers vil miste 57 millioner kroner og Silkeborg godt 55 millioner kroner. Tabet vil opstå, hvis arbejdsløsheden inklusive aktiverede runder 160.000 personer næste år.
- Det vil betyde, at en række kommuner vil skulle spare på skoler, ældrepleje og andre kommunale serviceopgaver, fordi de skal bruge pengene på de ledige. Der er ikke noget alternativ, fordi de ledige har retskrav på ydelser som for eksempel aktivering. Hvis kommunerne ikke leverer til de ledige, får de ikke refusion fra staten, siger medlem af Arbejdsmarkedsudvalget Bjarne Laustsen (S) til Politiken.

Det er ham, der har bedt beskæftigelsesministeren om beregningerne.

Der er også vindere. København vil ifølge ministeriets regnestykke tjene en kvart milliard kroner, Odense godt 80 millioner kroner og Bornholm lidt mere end 40 millioner kroner. Ministeriets tal er tæt på en tilsvarende analyse fra LO.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) holder ferie i øjeblikket, men skriver i et svar til Bjarne Laustsen, at der er tale om hypotetiske beregninger, hvor ledigheden i 2010 antages at være fordelt på samme måde som i slutningen af 2004.
- Dette er naturligvis ikke realistisk, og de følgende beregninger afspejler derfor ikke de forventede kommunaløkonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, skriver Inger Støjberg ifølge Politiken.

Hun understreger, at der i beregningerne også er set bort fra en overgangsordning, der løber frem til 2012.

Ideen med regeringens reform af jobcentrene er at lave et enstrenget system, som har til opgave at få arbejdsløse i job. Hidtil har det været statens opgave at få forsikrede arbejdsløse, der står i a-kasse, i arbejde, mens kommunerne har haft ansvaret for kontanthjælpsmodtagere.

- I bund og grund bliver Danmark delt op i mere end 90 arbejdsmarkeder, hvor de enkelte jobcentre vil sidde og kigge på, hvad de kan gøre for at komme arbejdsløsheden til livs i netop deres kommune, siger Bjarne Laustsen og fortsætter:
- Frederikshavn får for eksempel ikke noget ud af at hjælpe borgere fra Hjørring i arbejde, så arbejdsmarkedet bliver mindre fleksibelt. Det vil gøre det vanskeligere at lave en samlet plan mod den stigende arbejdsløshed. Det kræver nærmest, at 98 borgmestre får samme idé på samme tid, siger Bjarne Laustsen til Politiken.

Kommunernes Landsforening er begejstret for, at kommunerne nu overtager jobcentrene. Men en rundspørge, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har lavet for forbundene 3F og Dansk Metal, viser, at 60 af borgmestrene ikke har "overblik over de økonomiske konsekvenser, ændringen vil give lokalt". 71 af 98 borgmestre deltog i rundspørgen.
/ritzau/