Jobrapport fra USA skuffer en del men optimismen lever
Arbejdsløsheden i USA ligger uændret på 4,1 procent, men der blev skabt færre job end ventet.
Der blev skabt langt færre amerikanske arbejdspladser i marts end ventet, men økonomernes optimisme lever videre.
Det viser jobrapporten fra det amerikanske beskæftigelsesministerium fredag. Der blev skabt 103.000 job uden for landbruget i sidste måned.
Forventningen var ifølge Bloomberg News, at der blev skabt 185.000 job i marts.
Cheføkonom hos Dansk Byggeri Bo Sandberg peger på, at selv om jobvæksten er gået ned i tempo, og selv om en handelskrig hænger og truer, så går det rimelig godt.
- Faktisk er den klart største økonomiske risiko i 2018 fortsat, at amerikansk økonomi overopheder som følge af blandt andet ufinansierede skattelettelser og mangel på arbejdskraft, siger Bo Sandberg.
På den positive side blev tallet for februar justeret op til en jobskabelse på 326.000 fra tidligere 313.000.
Arbejdsløsheden blev opgjort uændret til 4,1 procent, hvor økonomerne havde ventet et fald i arbejdsløsheden til 4,0 procent.
De gennemsnitlige timelønninger steg som ventet med 2,7 procent på årsbasis.
- Trods det lidt lavere jobtal, så har vi få bekymringer for amerikansk økonomi - den fejler ingenting, og det vidner et væld af andre indikatorer om. Vi venter heller ikke markedet vil nære stor ængstelse for den lidt lavere jobskabelse i mart, lyder det fra Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.
Cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, er enig.
- Optimismen hos både forbrugere og virksomheder i USA er tårnhøj, og de fleste amerikanere får flere penge mellem hænderne. Vi vurderer derfor, at det amerikanske opsving vil fortsætte i det kommende år, siger han.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker