Jubler over hotelplanerne
Det er rigtig mange år siden, at der har været liv i det gamle plejecenter. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen
Foto: Palle Nevad Frandsen
Der kommer igen liv i det gamle plejecenter, og det glæder bygningernes tidligere ejer.
Det entreprenante brødrepar Michael og Morten Damgaard har igen investeret i Sydhavsøerne.
Tidligere har de gennem selskabet Mimo Investment både erhvervet sig motorvejshotellet Hotel E4 ved Holeby og PureGym i Nykøbing, der nu hedder Mimo-Gym.
Sidste uge fik brødreparret så nøglerne til et nyt sted. Det gamle plejecenter i Bandholm, Svanehøj, har siden 2014 stået ubrugt hen.
Dengang valgte Lolland Kommune nemlig at nedlægge en række plejecentre, herunder det i Bandholm.
Men nu skal Svanehøj være et hotel, har Morten Damgaard, der står for investeringsfirmaets daglige drift, oplyst.
Læs også: Kendt brødrepar køber lokalt plejehjem: Nu vil de lave hotel
Tidligere har Boligforeningen Lolland ejet Svanhøj, og da Folketidende taler med forretningsføreren fra foreningen, Niels Michelsen, glæder han sig over, at der igen kommer lys i vinduerne.
- Generelt så synes vi jo som boligforening, at det altid er trist at se bygninger stå tomme og blive til spøgelsesbygninger. Så vi bifalder helt sikkert, at der igen kommer liv i huset.
- Det er jo rigtig godt, at der er nogen, der tager fat i sådan et projekt. Det gavner os alle, siger han.
Den lange overtagelse
I 2021 valgte et flertal i byrådet at sætte penge af til at overtage plejehjemmet fra Boligforeningen Lolland. 1,5 million om året skulle kommunen nemlig betale i tomgangsleje. Penge, der dog ikke kom Boligforeningen til gode. Faktisk understreger Niels Michelsen, at boligforeningen ikke har ”tjent en rød reje” på Svanehøj.
I stedet gik alle pengene blandt andet til vedligeholdelse, ejendomsskat og afdrag på lån, forklarer han.
Efter beslutningen i 2021 startede den ifølge Niels Michelsen ”rigtig gode dialog” med kommunen.
En sådan overtagelse sker dog ikke bare fra den ene dag til den anden. Det tog en rum tid, inden alle papirer, kreditforeninger, gældsoverdragelser og andet var på plads.
I 2023 overtog Lolland Kommune stedet, og nu havde den mulighed for at finde en ny ejer, hvilket altså endte med at blive brødrene Damgaard.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker