Juli bød på en stigning i ledigheden
Stigningen er ikke stor nok til at trække ledighedsprocenten op, som ligger uændret på 2,8 procent. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Selv om ledigheden stiger lidt, er der fortsat mange, som kommer i arbejde, påpeger cheføkonom.
Ledigheden på det danske arbejdsmarked er igen steget, efter den i juni måned faldt for første gang i otte måneder.
Antallet af ledige på det danske arbejdsmarked steg nemlig med 600 personer i juli, viser opgørelse fra Danmarks Statistik mandag morgen.
Dermed var der 83.500 ledige i juli.
Stigningen er dog ikke stor nok til at trække ledighedsprocenten op, som ligger uændret på 2,8 procent.
Selv om ledigheden stiger, er der fortsat mange, som kommer i arbejde, påpeger cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted.
- Der er blevet skruet lidt ned for musikken til jobfesten på arbejdsmarkedet. Men inflationen og de stigende renter har ikke lukket og slukket jobfesten, skriver han i en skriftlig kommentar.
- Jobmulighederne er fortsat lige så gode som i tiden før corona, hvor der var mange arbejdsgivere, der manglede arbejdskraft. Det gør arbejdsgiverne stadigvæk, og derfor er der heldigvis mange, som kommer i arbejde.
Heller ikke hos Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv, får stigningen alarmklokker til at ringe.
Der er tale om en meget begrænset stigning og i historisk sammenhæng ligger niveauet fortsat lavt, lyder det.
Frem mod udgangen af 2023 forventer han, at tendensen vil fortsætte.
- Men vi venter ikke en stor ledighedsbølge, fordi efterspørgslen efter arbejdskraft fortsat er høj. Beskæftigelsen er rekordhøj og virksomheder slår fortsat mange stillinger op.
Siden årsskiftet er ledigheden steget med 3100 personer.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker