Et bureaukratisk system skal ikke blokere for, at danske handelsskibe får de nødvendige redskaber, når det gælder om at sætte bevæbnede jagter ind i kampen mod pirater.
Det siger justitsminister Morten Bødskov (S) til Ritzau.
Danmarks Rederiforening efterlyser, at der gennemføres en lovændring, så skibene langt hurtigere får mulighed for at sætte vagter ind på de skibe, som risikerer at blive overfaldet af pirater.
- Det første skridt bliver, at regeringen tager en drøftelse med Danmarks Rederiforening, tilføjer justitsministeren.
Skibsrederne i rederiforeningen gør opmærksom på, at flere skibe under dansk flag fremover har brug for bevæbnede vagter, når de sejler gennem de farvande, hvor piraterne huserer.
I dag skal hver enkelt vagt godkendes personligt til hver sejlads på skibe under dansk flag. Men andre lande har ifølge rederiforeningen langt mere smidige ordninger.
- Piraterne og bekæmpelsen af dem er et stort problem. Jeg er derfor klar til at gå ind i en drøftelse af, hvordan vi kan løse det. Her vil det være logisk at skele til, hvordan andre lande håndterer problemerne, understreger Morten Bødskov.
Det er ifølge rederiforeningen langt nemmere for skibe under for eksempel norsk eller Singapore-flag at bevæbne sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker