Bankdirektører må ikke blive aflønnet med de omstridte aktieoptioner, der
sikrer dem en gevinst, hvis deres virksomheds aktiekurs stiger over en årrække.
Det mener direktøren for landets tredjestørste bank, Jyske Bank, skriver Politiken.
Bankdirektør Anders Dam bakker dermed op om et forslag fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne op til de kommende forhandlinger om strammere regler for banksektoren.
- Aktieoptioner føjer et alt for stort element af tilfældighed til aflønningen. Der er så mange ting, der kan påvirke en virksomheds aktiekurs, som direktionen
ikke selv har indflydelse på. Sænker Nationalbanken renten, eller giver
regeringen en skattelettelse, så stiger aktiekursen. Det er faktorer, som intet
har med virksomhedens egen succes at gøre, hvilket netop var det, tildelingen
af optioner skulle fremme, siger Anders Dam til Politiken.
Hans kollega i Saxo Bank, Lars Sejer Christensen, er derimod "principielt uenig
i, at politikerne skal blande sig i private virksomheders løndannelse".
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker