En dansk bank må for første gang bøde for at have overtrådt et lands regler om hvidvaskning.
Det drejer sig om Jyske Banks afdeling i Gibraltar, som må betale omkring 12,5 millioner kroner, fordi afdelingen ikke har overholdt de spanske regler, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Bøden blev uddelt, fordi de spanske myndigheder ikke har kunnet få oplysninger fra bankens afdeling.
De spanske myndigheder betegner overtrædelserne som "meget grove" og anklager Jyske Bank i Gibraltar for utilstrækkelig kontrol, manglende indberetning og for uvilje til at undersøge visse transaktioner.
Fra Jyske Bank lyder det, at Gibraltar-afdelingen er fanget i en kamp mellem myndighederne i Gibraltar og i Spanien. Og derfor har banken anket afgørelsen.
- Vi skal betale bøderne nu, men får pengene tilbage, hvis vi vinder ankesagen, forklarer Peter Stig Hansen, juridisk direktør i Jyske Bank, til Jyllands-Posten.
Han fastholder, at banken ikke har deltaget i eller medvirket til hvidvaskning af penge.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet