Hver tiende landmand kommer i snit til at forlade deres landbrug, fordi de ikke kan tjene penge nok. Det forventer Jyske Banks direktør, Anders Dam. Banken har 1700 landbrugskunder.
- Hvis det er 10 procent, er det cirka 170, hvis vores kunder følger gennemsnittet. Vi håber så bare, at vi er bedre end gennemsnittet, siger bankdirektøren til LandbrugsAvisen.
Alene i år har Jyske Bank tvunget 20-25 landmænd fra gården. Og til trods for at banken er indstillet på at lave mindelige løsninger, skal de afviklede landmænd ikke forvente, at hele gælden bliver eftergivet, selv om gården er væk.
- Der bliver et efterspil, og der er også derfor, at det er klogest, at begge parter spiller med, siger Anders Dam.
Direktøren understreger, at det er vigtigt, at landmanden gør sit til, at gården kan blive solgt for den højest mulige pris. For så er banken nemmere at snakke med.
- Det er de færreste, der er gældfri. Men de har en chance for at betale det tilbage, siger Jyske Bank-direktøren.
Banken og den konkurse landmand vil typisk blive enig om en ordning, hvor man over en årrække kan betale gælden tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker