- De danske rederier vil få stort set alt, hvad de beder om.
Det siger De Konservatives forsvarsordfører, Helge Adam Møller.
- Danmark er verdens femte største rederination, og vi er meget åbne over for, at de skal have meget nemmere adgang til at sætte bevæbnede vagter om bord på skibene, siger Helge Adam Møller.
Han understreger, at piratsituationen er fuldstændig uacceptabel for rederier og søfolkene.
- Det handler om sikkerheden for søfolkene om bord på danske skibe. Vi er klar til et meget hurtigt møde med rederierne, hvor vi kan drøfte mere konkret, hvordan det kan lade sig gøre, siger Helge Adam Møller.
Helge Adam Møller er overbevist om, at også regeringspartneren, Venstre, vil bakke op om rederiernes ønske.
- Men det er mit indtryk, at rederiernes ønske vil kunne få støtte af et bredt flertal i Folketinget, siger Helge Adam Møller.
Danmarks Rederiforening har skiftet holdning til at bevæbne skibene, fordi sørøverne er mere aggressive og aktive end tidligere. Nu jagter de også handelsskibe fra såkaldte moderskibe, som de har kapret. Og de jagter året rundt i næsten hele Det Indiske Ocean.
- Det er umuligt for krigsskibene at være overalt, derfor en bevæbnede vagter en ekstra sikkerhed for handelsskibene og deres besætninger, sagde vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen efter et møde mellem skibsrederne torsdag formiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde